 |
|
|
 |
|
|
|
 |
 Træning og udrustning
Marathon des Sables er et ca. 220 km etapeløb, som foregår i Sahara ørkenen, Marokko, og er på 6 etaper, som løbes over 7 dage. Man skal selv bære al sin oppakning, såsom mad, sovepose, ekstra tøj, kogegrej og førstehjælpskit mm. Det eneste man får udleveret er vand, som man får mellem 8 og 13 liter af om dagen. Desuden bliver der sat nogle "telte" op, som man kan sove i. De er lavet af sammensyede kaffesække, så når der er sandstorm, så blæser det lige igennem teltet.
Min træning forud for løbet, bestod i en masse løbeture med rygsæk på. 2 gange om ugen havde jeg den på, hvoraf den ene blev løbet i sand på stranden. Jeg startede med 3 kg. i rygsækken og nåede op på 10 kg. som også var den vægt, som min rygsæk vejede ved starten. Desuden levede jeg en uge af det mad, som jeg skulle leve af dernede. Ca. 2400 kcal. om dagen. Maden bestod af havregryn til morgenmad, og så energi- og proteinbarrer i løbet af dagen og så en frysetørret ret til aftensmad + lidt nødder og rosiner. Det levede jeg af i en uge med fuld arbejdsuge + 160 km, alle med rygsæk på. Meget god test.
Inden løbet
Da vi var ankommet til Marokko, blev vi kørt ud i ørkenen på nogle militær lastbiler. Der lå vores lejr, hvor vi blev tildelt et telt. Vi var 7 danskere, så vi delte et telt sammen. Dagen efter skulle vores udrustning kontrolleres. Rysækken skulle min. veje 6,5 kg, uden vand og skulle indeholde nogle bestemte ting som man have fået en liste om. Bla. førstehjælpsgrej, kogeblus og sovepose. Hvis man manglede noget, så fik man en tidsstraf eller i værste fald, blev man udelukket. Derudover fik man et kontrolkort, som skulle klippes ved alle depoter, og når man fik udleveret vand. Maden blev også kontolleret, da man min. skulle have 2000 kcal. pr. dag.
Så afleverede man resten af sin bagage, som blev kørt på hotel, og fra der af var man selvforsynende. Nu kunne løbet endelig starte.
Selve løbet
De første 3 dage var rimelige ens. De var på 28-35 km. og vejret var alle dage godt ved starten, men blev så værre i løbet af dagen. Vi var nemlig så heldige at have sandstorm de første 4 dage, hvilket gjorde det lidt mere vanskeligt at løbe i. Al sandet gav mig blodnæse, som jeg først rigtig slap af med på 4. dagen. Temperaturen var lidt over 30 grader, ganske normalt for årstiden, men luftfugtigheden var højere end normalt, hvilket resulterede i, at en hel del allerede udgik på de første etaper pga. dehydrering. Derfor blev den 4. etape forkortet fra 78 til 57 km. og der blev givet ekstra vand. Lidt ærgeligt, da jeg havde set frem til denne etape med spænding. Den blev alligevel ret hård. Vi løb i nogle sanddunes, som man ikke kunne se enden på. så jeg var godt brugt da jeg kom i mål den aften. Den 5. dag var hviledag. Den blev brugt i teltet til at slappe af, og gøre klar til 5. etape, som var på 42,2 km. Det gik rigtig godt, da man havde overstået det værste og bedre kunne nyde naturen, som er helt unik.
Den sidste etape, var meget kort, ca. 12 km. De første 8 km. på et hårdt fladt underlag, hvor der blev løbet ret hurtigt, men så kom de sidste 4 km. som skulle løbes i de største sanddunes i Marokko. Det var hårdt, men også utoligt smukt.
da jeg krydsede målstregen var jeg træt, men meget glad og stolt over at have gennemført dette specielle løb.
Efter løbet
Da løbet var overstået, stod jeg med 2 ømme ben, 2 manglende negle og ca. 15 vabler på fødderne. MEN det var det hele værd, og jeg er sikker på at jeg tager derned igen.
Til sidst vil jeg bare lige sige tak til Jacob fra extreme-sports.dk som hjalp mig meget med udstyr og om hvad jeg kunne forvente i ørkenen. Han har nemlig selv løbet flere løb i ørkener over hele jorden.
Til alle som har overvejet at tage til Sahara eller en anden ørken, kan jeg bare sige en ting. TAG AF STED!! Det er en kæmpe oplevelse. Og hvis nogen har spørgsmål om turen, så er I meget velkomne til at sende en mail. Så vil jeg hjælpe så godt jeg kan. Fik selv meget hjælp!
|
|
|
|
|
|
|